Een Grav kun ville vi her besøge, betragte den i Perlens Glar; det er ikke den mægtige Uniondronning Margrethes - nej, inde på Kirkegaarden, hvis hvide Mur vi tæt ved flyve forbi, er Graven, en ringe Sten er lagt over den, Orgelets Drot, den danske Romances Fornyer, hviler her.
Melodier i vor Sjæl blev de gamle Sagn; vi fornam hvor:
”de klare Bølger rulled", "der boede en Konge i Lejre”. Roskilde, Kongegravenes By, i din Perle ville vi se på den ringe Grav, hvor i Stenen er hugget Lyren og navnet: ”Weyse”.